1. Anvendelse
1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold mellem Chez vous ApS (herefter benævnt ”Webcent”) og kunden uanset kundens salgs- og leveringsbetingelser, forretningsbetingelser, ordrebekræftelse eller forretningssædvane.
2. Aftalens indgåelse
2.1. Webcent bliver tidligst forpligtet ved sit tilbud, uanset hvorledes disse betegnes, når Webcent har afsendt sin ordrebekræftelse. Webcent er berettiget til, indtil ordrebekræftelsen er kommet til kundens kendskab, at tilbagekalde de af Webcent fremsendte tilbud.
3. Kundens forpligtelser
3.1. Kunden indestår for, at de meddelte oplysninger er korrekte.
3.2. Kunden skal, snarest muligt efter aftaleindgåelsen, levere al efter Webcents skøn relevant materiale til brug for aftalen, og senest 14 dage efter aftaleindgåelsen. Kunden indestår for, at denne har alle rettigheder – herunder immaterielle rettigheder – til materialet, og at materialet derved ikke krænker en tredjemands rettigheder.
3.3. Webcent forbeholder sig retten til enten at udskyde leveringstidspunktet eller at fakturere kunden i henhold til kontraktbeløbet, såfremt relevant materiale ikke er fremsendt rettidigt, jf. punkt 3.2.
3.4. Kunden giver samtykke til, at Webcent må anvende det udførte arbejde som reference i salgs og marketingsøjemed, herunder samtidig at påføre kundens forretningsnavn i referencen, uanset om dette måtte være et registreret varemærke.
3.5. Webcent er berettiget til at videregive nødvendige oplysninger om kunden til officielle navnemyndigheder, herunder DK Hostmaster, InterNIC og RIPE, hvis videregivelsen tjener et sagligt formål.
3.6. Det er kundens eget ansvar at opsige eventuelle nødvendige aftaler med tredjemand, herunder aftaler med hostingudbydere.
3.7. Webcent er ikke forpligtet af aftalen, såfremt den efter Webcents skøn efterfølgende viser sig for omfattende. I dette tilfælde vil kunden ikke blive faktureret, ligesom kunden ikke kan gøre krav gældende mod Webcent.
4. Priser
4.1. Alle priser er angivet ekskl. moms.
4.2. Der opkræves et særskilt gebyr ved udstedelse af fakturaer. Gebyret udgør kr. 199,00. Gebyret opkræves ikke, såfremt betalingen tilmeldes PBS.
4.3. Webcent er berettiget til at regulere prisen, såfremt det af kunden leverede materiale er mangelfuldt. Webcent er endvidere berettiget til at regulere prisen, såfremt leveringstidspunktet efter aftale med kunden fremrykkes.
4.4. For alle abonnements aftaler reguleres prisen ved udgangen af aftaleperioden. Reguleringen fremgår af fakturaen.
5. Betalingsbetingelser
5.1. Ved overskridelse af den på fakturaen angivne forfaldsdag, tillægges fakturabeløbet rente pålydende 0,7% pr. påbegyndt måned.
5.2. Ved fremsendelse af betalingspåmindelser beregnes et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. betalingspåmindelse, ligesom Webcent er berettiget til at kræve et kompensationsgebyr på kr. 310,00.
5.3. Ved betalingsmisligholdelse er Webcent berettiget til at kræve Webcents omkostninger til inkasso ved advokat dækket fuldt ud, og således ikke kun de ved Renteloven fastsatte maksimumtakster. Webcent er samtidig berettiget til at fakturere hele aftalebeløbet uden fradrag af sparede omkostninger.
6. Leveringsbetingelser
6.1. Medmindre parterne har aftalt en leveringsdato, sker levering senest 30 arbejdsdage efter aftaleindgåelsen. Webcent har leveret sin ydelse på det tidspunkt, hvor kunden har modtaget et designudkast til hjemmesiden. Hjemmesiden anses fra dette tidspunkt som værende færdig.
6.2. Levering af hjemmesider sker til et testdomæne, mens levering af Facebooksider sker direkte på kundens Facebookside.6.3. Kunden kan ikke påberåbe sig forsinkelse eller mangelsbeføjelser, såfremt kunden måtte have rettelser til designudkastet. Rettelser kan alene vedrøre det visuelle.
7. Reklamations- og undersøgelsespligt
7.1. Kunden er pligtig til at undersøge produktet straks ved modtagelsen og senest 8 dage efter modtagelsen at reklamere over enhver mangel. Overholder kunden ikke de anførte frister, fortaber kunden retten til at gøre manglen gældende.
8. Opsigelse
8.1. Kunden kan opsige aftalen med et skriftligt varsel på 3 måneder til udgangen af en webperiodes udløb, hvilken periode fremgår af aftalen.
8.2. Opsiger kunden ikke rettidigt, løber aftalen i en ny periode svarende til den periode, som er aftalt ved aftalens indgåelse.
8.3. Opsigelse af aftaler skal ske skriftligt ved anbefalet brev eller pr. email til kontakt@web-koncept.dk.
8.4. Webcent forbeholder sig retten til at slette alt design- og indholdsmateriale 30 dage efter aftalens ophør, medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale, jf. punkt 9.1.
8.5. Hos Webcent ejer man sin egen hjemmeside, også selvom man vælger at flytte siden. Webcent indgår alle deres aftaler med en forventning om et længere samarbejde. Prisen for udarbejdelsen af designet kan derfor variere, og kan i særlige tilfælde være gratis. Ønsker man at flytte sin hjemmeside væk fra Webcent, skal man derfor betale et gebyr for design samt arbejdet med udlevering af filer på 6995 kr. – Har man allerede betalt for design, vil denne pris blive fratrukket. Derudover benytter Webcent sig af flere professionelle temaer og plugins for at sikre at alt vores arbejde altid er korrekt opdateret. Disse professionelle programmer betaler Webcent en løbende udgift for at have rettigheder til, og de vil derfor ikke blive udleveret. Kunden vil derfor være nødt til selv at købe disse programmer hvis de ønsker at flytte siden.
9. Immaterielle rettigheder
9.1. Webcent ejer samtlige immaterielle rettigheder til det udviklede materiale, herunder ophavsretten til det grafiske layout af hjemmesiden og alle moduler, opsætninger og designfiler samt kildekoden. Ved kundens opsigelse kan det udviklede ikke udnyttes, videregives eller sælges uden Webcents udtrykkelige og forudgående samtykke. Webcent er i dette tilfælde berettiget til at kræve royalty, medmindre parterne indgår anden aftale.
9.2. Webcent er berettiget til at kræve rimeligt vederlag samt erstatning, såfremt det udviklede udnyttes uden forudgående samtykke. Rimeligt vederlag opgøres som det beløb, som kunden samlet set har betalt for det udviklede.
11. Særligt om webhotel
11.1. Webhotellet er defineret som driften af løsningen herunder moduler, hosting, CMS, sikkerhed, backup og support. Webhotellet er en serviceydelse, der omfatter en given periode (webperiode). Webhotellets løbetid fremgår af enhver kundeaftale.
11.2. Hosting dækker serverforbrug á 200 MB serverplads og 2 GB trafik samt 500 MB pr. e-mail. Ønskes mere plads og trafik, eller overskrider kunden ovenstående forbrugsgrænse, da kan kunden tilkøbe yderligere plads eller nedbringe forbruget. Forbruget skal nedbringes inden 10 hverdage efter, at WEB har sendt skriftligt varsel til kunden herom.
12. Ansvarsfraskrivelse
12.1. Webcent kan redelegere et domæne ved aftaleindgåelse eller opsigelse af aftale om udvikling af hjemmeside. Webcent kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for tab, herunder datatab eller indirekte tab, ligesom kunden ikke kan gøre krav på, at Webcent skal udbedre eller rette eventuelle fejl, som måtte opstå i denne forbindelse.
12.2. Køber kan ikke gøre Webcent ansvarlig for oppetider og sikkerhed omkring driften af det udviklede. Webcent forbeholder sig retten til at foretage reparationer, udføre vedligeholdelse eller lignende med driftstop til følge, uden at kunden kan gøre krav gældende.
13. Misligholdelse
13.1. Såfremt kunden væsentlig misligholder nærværende salgs- og leveringsbetingelser og misligholdelsen ikke er afhjulpet inden 10 dage efter, at Webcent har fremsendt påkravsskrivelse om, at afhjælpe misligholdelsen, er Webcent berettiget til og uden ugrundet ophold, at hæve aftalen.
13.2. Som væsentlig misligholdelse anses, men ikke udtømmende:
13.2.1. Kundens manglende betaling,
13.2.2. Kunden ikke er tilgængelig under udviklingsforløbet,
13.2.3. Øvrige hindringer, som kan tilregnes kunden og som forhindrer Webcent i at opfylde aftalen (kundens fordringshavermora).
13.3. Dersom kunden væsentlig misligholder nærværende betingelser, er Webcent, foruden at hæve aftalen, berettiget til at fakturere i overensstemmelse med, at aftalen var opfyldt. For løbende ydelser med en bindingsperiode indebærer dette, at Webcent er berettiget til at fakturere for hele bindingsperioden, uagtet at bindingsperioden endnu ikke er udløbet.
14. Force majeure
14.1. Webcent er ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af Webcents forpligtelser, såfremt Webcent kan godtgøre at dette skyldes en hindring uden for Webcents kontrol så som, men ikke begrænset til, krig, krigslignende situationer, brand, strejke, lockout, forsinket eller mangelfuld levering fra underleverandører, hackerangreb, servernedbrud, nedbrud af elektricitet og nedbrud af internetforbindelse.
14.2. I så fald er Webcent berettiget til at forlænge leveringstiden tilsvarende eller til at hæve aftalen. Så snart hindringen er ophørt, er hver af parterne forpligtet ifølge aftalen, med mindre Webcent forinden har hævet denne. En hindring på mere end 3 måneder berettiger hver af parterne til at hæve aftalen.